2026
Hovedforløb 3
Emballage
I hovedforløb 3 fik vi til opgave at udvikle en række produkter med udgangspunkt i en parfume. Parfumerne blev fordelt ved lodtrækning, og jeg var så heldig at få Match Point fra Lacoste.
Inden produktionsfasen researchede jeg brandet for at få en bedre forståelse af dets identitet og værdier. Her lagde jeg særligt mærke til Lacostes fokus på elegance og eksklusivitet, hvilket kom til at danne grundlag for mange af mine designvalg inden for både form, funktion og farver.
Da det var en af de første gange, jeg arbejdede med emballagedesign, brugte jeg meget tid på at eksperimentere med forskellige løsninger. Jeg undersøgte blandt andet, hvordan produktet bedst kunne præsenteres, hvordan emballagen skulle åbnes, og hvilken oplevelse brugeren skulle have, når de interagerede med produktet.
Det endelige resultat blev en firkantet æske, der åbnes fra begge sider og fremhæver parfumen som det centrale element. Det hvide sleeve omslutter æsken, men stopper før bunden, hvilket skaber en tydelig kontrast til den grønne inderside. Samtidig gør dette design det lettere at gribe fat i og løfte sleeven af. Emballagens tekstur er inspireret af Lacostes karakteristiske krokodillemønster og bidrager til et eksklusivt udtryk. Samlet set var målet at skabe en emballage, der formidler den samme følelse af luksus og elegance, som kendetegner Lacoste-brandet.
Kampagne koncept: Two Step Flow
Et koncept, jeg eksperimenterede med, var kommunikationsmodellen Two-Step Flow. Ifølge Two-Step Flow-teorien danner de fleste mennesker deres holdninger under indflydelse af disse opinionsledere, som videreformidler og fortolker information til deres netværk.
I dette koncept valgte jeg at fremstille en hypotetisk begivenhed baseret på en virkelig hændelse – den svævende Nutella under Artemis 2-månemissionen. Ved at erstatte Nutella med Match Point-parfumen skabes en indirekte reference til produktet uden brandets egen synlige deltagelse. Formålet er at formidle et subliminalt budskab om, at parfumen er "out of this world" og dermed associeres med noget ekstraordinært og unikt.
Reklamespot
Mit reklamespot tager udgangspunkt i begrebet match point, som er det afgørende øjeblik lige før sejr. Dette kobles til kampagnens Two-Step Flow-strategi og den rumlige setting. Reklamen refererer til Neil Armstrongs berømte citat, "One small step for man, one giant leap for mankind", som omfortolkes i taglinen "One Step From Victory".
Reklamespottet viser en montage af sejre fra kendte tennisspillere ledsaget af We Are the Champions af Queen for at understøtte temaet om succes og ambition. Samtidig bruges referencer til Artemis-missionen til at symbolisere menneskets evne til at opnå store præstationer, hvilket styrker parfumens budskab om selvtillid og succes.
Afslutningen på reklamespottet er modelleret, produceret og renderet i Blender, som jeg valgte at lære og arbejde med som en del af projektet.
Abribus
Min abribus tager udgangspunkt i reklamespottet og fungerer som en direkte videreførelse af det afsluttende shot, hvor parfumen præsenteres i det ydre rum. På den måde skabes en visuel sammenhæng mellem kampagnens forskellige elementer.
I denne version har jeg arbejdet med en forbedret compositing, som giver en mere realistisk lyssætning og fremhæver produktet på en effektiv måde. Parfumens duftprofil visualiseres gennem basilikumblade og grapefrugter, hvilket giver modtageren en intuitiv forståelse af duftens karakter og noter.
Den mørke baggrund skaber samtidig en stærk kontrast til både flakonen og de øvrige visuelle elementer. Dette øger blikfanget og gør reklamen mere iøjnefaldende. Samlet set er målet at skabe en abribus, der skiller sig ud i byrummet og effektivt tiltrækker opmærksomhed til produktet.
Abribusen er også produceret i blender, med meget få ændringer fra eksterne software som photoshop.
Kontakt mig!
Kunne du bruge en mediegrafiker elev og har du den samme entusiasme for at gribe fat i sejren? Så endelig kontakt mig.
Mail
Victorpharsen@gmail.com
Telefon
(+45) 60 14 36 35

